Abonnementsbetingelser for Kølkær Fasterholt SGI Fitness
 
Ved køb af abonnementsaftale med Kølkær Fasterholt SGI Fitness godkender medlemmet, at Kølkær Fasterholt SGI Fitness er berettiget til løbende at gennemføre transaktioner på medlemmets betalingskort.
 
Oprettelsen af abonnementsaftale med Kølkær Fasterholt SGI Fitness sker ved at medlemmet tilmelder sig på Kølkær Fasterholt SGI Fitness hjemmeside - herunder sker der godkendelse af disse abonnementsbetingelser:
 
Der henvises i øvrigt til instruks for tilmelding her på hjemmesiden. Der er på Kølkær Fasterholt SGI Fitness hjemmeside; http://www.kfsgi.dk/Fitness nærmere vejledninger omkring medlemslogin på www.conventus.dk.
 
Medlemmet giver med aftalens indgåelse tilladelse til, at Kølkær Fasterholt SGI Fitness må gennemføre én betalingstransaktion for hver 30. dag, så længe abonnementet løber. Betalingstransaktionen
gennemføres dagen før en ny 30 dages abonnementsperiode begynder. Kølkær Fasterholt SGI Fitness er alene berettiget til at gennemføre betalingstransaktioner på abonnementsbeløbet for den kommende
abonnementsperiode. Eventuelle yderligere beløb skal særskilt godkendes af kunden.
 
Efter hver enkelt gennemført betalingstransaktion fremsendes kvittering til den mailadresse, der er oplyst
ved opstart/køb af abonnementet.
 
Indgåede abonnementsaftaler er gældende, indtil de opsiges af Kølkær Fasterholt SGI Fitness eller medlemmet. Opsigelse kan ske løbende, men der refunderes ikke for eventuel resterende forudbetalt periode af 30 dages abonnementet. Opsigelse af abonnementsaftalen kan foretages via medlemslogin på
www.conventus.dk. Opsigelse af fitnessabonnement kan ske ved henvendelse til personalet i Kølkær Fasterholt SGI Fitness.
 
Ved indgåelse af fitnessabonnement udleveres nøglebrik til Kølkær Fasterholt SGI Fitness. Nøglebrikken er personlig og må kun anvendes af medlemmet selv. Overtrædelser kan medføre bortvisning fra Kølkær Fasterholt SGI Fitness.
 
Fornyelse af kortoplysninger f.eks. ved bankskifte eller nyt dankort, foretages via medlemslogin fra
www.conventus.dk. Medlemmet skal selv sørge for fornyelse af kortoplysninger. Medlemmet vil få varsel
pr. mail om at kortoplysninger skal fornyes.
 
Den månedlige abonnementspris er oplyst ved aftalens indgåelse og kan fra Kølkær Fasterholt SGI Fitness ændres med et varsel på 30 dage. Varsel fremsendes til den mailadresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.
 
Abonnementet er underlagt særskilte regelsæt, som oplyses ved opstart/køb af abonnementet, og som
ligeledes fremgår af Kølkær Fasterholt SGI Fitness hjemmeside.
 
I henhold til forbrugeraftaleloven ydes der 14 dages fortrydelsesret på varer købt via hjemmesiden.
Betalinger for deltagelse i aktiviteter samt billetter til arrangementer, kan som udgangspunkt ikke
refunderes, med mindre andet er anført i beskrivelsen af aktiviteten.
 
Kølkær Fasterholt SGI Fitness har behov for at indsamle, registrere og behandle personoplysninger for at kunne gennemføre ekspedition af tilmeldingen. Kølkær Fasterholt SGI Fitness indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for levering af denne ydelse. Kortoplysninger arkiveres ikke af Kølkær Fasterholt SGI Fitness. De personoplysninger der behandles er navn, adresse, telefonnummer, fødselsdato og mailadresse.
 
Kølkær Fasterholt SGI Fitness fulde virksomhedsnavn, adresse og kontaktoplysning er:
Kølkær Fasterholt SGI
Søbysøvej 7C
7400 Herning
CVR. 32412610
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Kølkær-Fasterholt SGI | Kølkær Idræts- og Kulturcenter | Søbysøvej 7C - 7400 Herning | CVR nr. 32 41 26 10